Lørdag d. 22. oktober var jeg til velkomstmiddag hos vores overlæge Karl Vitt. Hans kone – Susanne – er fra det danske mindretal i Schlesvig. For tiden er hun i Danmark for at pleje familierelationerne. Desuden kom ortopædkirurgen Leif Juhl Jensen , sygeplejerske Lizzi fra Nuuk og min nabo læge Göran Kolmodin.
Karl må have tilbragt hele dagen i køkkenet. Smukt dækket bord med dug ( sådan en har jeg ikke ). Et rigtigt, hyggeligt hjem. Forret: Tomatsalat, derefter en slags oksekødssuppe med mattaq ( spæk, det smagte godt ), så en gryderet med moskusoksekød. Karl havde selv skudt oksen! Det var så hyggeligt og fornøjeligt.
Kirken i Upernavik
Søndag gik jeg over til kirken, overværede sidste del af gudstjenesten. Forstod tre ord: Jesus, Kristus og Amen. Det er en meget smuk kirke.
Bagefter gik jeg hen til museet, mødte Leif som gav eftermiddagskaffe. Livet hér er selvfølgeligt lidt specielt. De fleste er på gennemrejse. Det første spørgsmål er: Hvorlænge skal du være her? Specialisterne er her ofte kun en uge. En del andre højst tre måneder. Enkelte lidt længere. Nogle kombinerer en forældreorlov med udsendelse. Jeg skal være her længe. Det er jeg glad for. Hvis det kun var tre måneder, kunne jeg allerede øjne hjemrejsen.
De fleste mandage holder kvinderne syklub. Denne mandag var det hos Sara, pædagog, og Nikolaj, politibetjent, og deres 2 små piger. De skal også rejse hjem på torsdag. Vi fik rester fra deres afskeds-kaffemik.
Tirsdag aften kom jordemoder Trine m. familie til afskedsmiddag. Jeg havde lavet en kyllingeret m. ris og hjemmebagt blåbærtærte. Jeg har endnu ikke lært at købe ind på ‘brædtet’ og fiskefabrikken. Det kommer..
Og onsdag aften kom Karl Vitt, sygeplejerske Lizzi og ortopædkirurg Leif, de skal også rejse torsdag. Jeg arvede resterne fra hans køleskab: nogle lammekoteletter, købte lidt flere, det blev et fantastisk måltid, og mere blåbærtærte. Göran var på bygdetur.
Jeg vil lige indskyde, at jeg også er på arbejde alle hverdage kl. 8 – 16!! Det kommer der mere om senere.
birgitigroenland 