Solskinssøndag i oktober, d. 30.10.11.

Der er også en enlig slædehund.

Jeg vidste ikke præcis, hvornår mørketiden begyndte, men det var snart. Måske var det den sidste søndag inden, og det viste det sig at være.

Hvad siger Einar til en traktor under disse forhold?

Jeg har senere fundet ud af, at solen går ned d. 4. november for at stå op igen d. 5. februar.

Der hænger de mest utrolige ting udenfor husene. Her et rensdyrben og nogle knogler.

Altså begav jeg mig af sted med kamera og ekstra batterier.

- og et helt rensdyrskind.

Jeg gik op til lufthavnen. Der er den smukkeste udsigt. Mod syd ‘skygger’ en anden ø for horisonten, og mod øst dækker vores egen ø for solen. Lige nu er solen dog kun mod syd.

Næsten oppe ved lufthavnen. Helt i baggrunden ligger bygden Aappilattoq. Endnu længere inde er indlandsisen.

Jeg gik ned mod de gamle kolonibygninger, som nu er verdens nordligste frilandsmuseum.

Her er store højdeforskelle. Måske kan antallet at trin på trappen bidrage til forståelsen.

Min ‘bydel’ ligger mod nord, altså til højre for billedet.